Det bedste valg đ¤đž
Sarahâs historie: Jeg gik i 9. klasse, da min hijab-rejse begyndte. Ingen pĂĽ min skole bar tørklĂŚde â bortset fra ĂŠn af mine veninder. Dengang tĂŚnkte jeg ikke over det, men i dag kan jeg se, hvor meget det pĂĽvirkede mig. Hun var stĂŚrk og modig, og hun valgte hijaben selvom hun var den eneste.
Det viste mig, at man gerne mĂĽ vĂŚre anderledes. đ
Hijab var ikke sĂĽ udbredt i Danmark dengang. I min familie blev det aldrig spurgt âHvornĂĽr begynder du med tørklĂŚde?â Det var aldrig et pres â og det ser jeg som en velsignelse.
Det føles som en gave fra min skaber, at lysten helt naturligt voksede i mig.
⸝
De første spejlbilleder
Da tanken kom, begyndte jeg at prøve nogle af min mors tørklÌder derhjemme.
Men jeg kendte jo ikke min stil endnu â jeg havde jo aldrig gĂĽet med tørklĂŚde før. Og som vi alle ved⌠ens mor har altid en lidt anden stil đ
Jeg stod der foran spejlet dag efter dag, uden TikTok eller sociale medier at fĂĽ inspiration fra â bare mig og spejlet.
Jeg prøvede at finde ud af:
  ⢠  Hvem er jeg med hijab?
  ⢠  Hvilken stil føles som mig?
  ⢠  Hvordan føles det at se sig selv südan?
Hijab var sü nyt⌠som en helt ny del af mig jeg først skulle lÌre at kende.
Det var en rejse i sig selv.
En rejse mod at finde min identitet â og min egen skønhed.
⸝
Dagen hvor jeg sagde: Jeg gør det
En morgen vĂŚkkede jeg mine forĂŚldre:
âNu gĂĽr jeg ud med tørklĂŚde.â
De blev overraskede, men smilte stort.
De spurgte mig om jeg var sikker.
Og jeg sagde ja.
Jeg vidste de altid ville støtte mig.
Det samme gjorde mine veninder â og jeg ved deres støtte er en kĂŚmpe grund til, at jeg stadig bĂŚrer hijab i dag.
⸝
PĂĽ skolen
Jeg var sü nervøs.
Ville de genkende mig?
Ville nogen sige noget?
Men der gik ikke engang 30 minutter, før det føltes som om jeg altid havde haft hijab pü.
Det var en rar og befriende følelse â som om mit hjerte sagde:
âDet her⌠det er mig.â
Jeg hüber alle für lov at mÌrke den følelse.
Men husk: Vi er alle forskellige, og det er helt okay hvis det tager tid. đ¸
⸝
Hijab og identitet
Det vigtigste for mig var at føle mig tilpas.
Hijaben skal ikke vĂŚre en rolle du spiller â den skal vĂŚre en del af dig.
En del af din identitet.
Noget der følger dig, beskytter dig og smykker dig.
Og jaâŚ
Der findes ikke kun dĂĽrlige hĂĽrdage â der findes ogsĂĽ dĂĽrlige hijabdage đ
Det er helt normalt.
⸝
Til dem der tager hijaben af
Sociale medier kan skabe tvivl i os alle.
NĂĽr jeg ser nogen tage deres tørklĂŚde af, sĂĽ bliver jeg altid oprigtigt ked af det â men ikke fordi jeg dømmer dem.
Jeg ved ikke, hvilken kamp de gĂĽr igennem.
Jeg kender ikke deres sorg eller deres tanker.
Derfor laver jeg altid en dua for dem.
At Allah mĂĽ give dem ro i hjertet og styrke i deres rejse.
For hvem er vi til at dømme andre?
Vi er alle bare mennesker pĂĽ vej gennem livet.
Vi gør alle vores bedste med det vi har.
Vi kvinder burde holde sammen â
støtte hinanden, opmuntre hinanden og motivere hinanden.
Ikke nedgøre hinanden eller sammenligne os med hinanden.
Ingen af os er bedre end andre.
At man har tørklÌde pü, betyder ikke at man er bedre end en der ikke har det pü.
Vi stĂĽr side om side.
Som søstre. đ¤
⸝
Mit budskab
At tage hijab pĂĽ, var den bedste beslutning i mit liv.
Den har givet mig mod, styrke og mening.
Hvis min historie kan inspirere bare ĂŠn pige til at tage hijab pĂĽ â
eller hjĂŚlpe en anden tilbage til noget hendes hjerte savner â
sĂĽ er jeg taknemmelig. â¨
Det her er min rejse med hijab.
Tak fordi du lĂŚste med đĽš